REGISTRERET BESLAGSMED KARSTEN BO JENSEN | TLF 49151508 (ML. 7.30-8.30)              MADE BY WEBARTIST.DK | KONTAKT WEBMASTER

FORSIDE VIRKSOMHEDEN MEDARBEJDERE BESLAG 10 REGLER LINKS KONTAKT

Grundlæggeren Bent Johs. Jensen

 

 

 

Firmaets baggrund og historie

Beslagsmedemester Bent Johs. Jensen startede firmaet i 1972 en solrig sommerdag i maj.

Bent blev selv udlært på landet i en gammel landsbysmedie som vogn- og beslagsmed i 1954.


Jeg Karsten Bo Jensen, søn af Bent Johs. Jensen kom til verden 1966 og

kom 18 år efter i lære, som beslagsmed hos min far. Efter en lang, men lærerig tid som lærling hos Bent/fader/mester, besluttede jeg at forsætte som svend i firmaet i endnu mange år.

I 1996 kunne jeg så kalde mig underdirektør efter,
jeg var blevet medejer af firmaet:
Bent Johs. Jensen og søn ApS.

Herefter arbejede vi side om side indtil 2001, hvor jeg overtager firmaet. Min far vil på dette tidspunkt gerne takke af og nøjes med at komme på besøg og give gode råd. Dette fik han selvfølgelig lov til, men han satte dog tre krav, som jeg (Karsten Bo Jensen) selvfølgelig skal gøre alt for at efterleve:

- god service
- godt arbejde af høj faglig kvalitet
- en god god kop kaffe til Bent...!

I dag hedder firmaet: Karsten Bo Jensen ApS Beslagsmedie og har to svende, en bogholder samt en hund ansat.

Bent er desværre ikke iblandt os mere, han gik bort 2004

 

Produktionen i dag

Tidligere blev hovedparten af de mest almindelige sko lavet på værkstedet.

Men med tidens udvikling er de sko og såler, vi anvender blevet mere og mere specialiserede, hvilket betyder, at vi nu køber mange af vores beslag. Alle heste er forskellige, og derfor vil der altid være behov for en individuel tilpasning af skoen til hesten, før den kan lægges på.

Det medfører, at der fortsat stilles krav om, at enhver udlært beslagsmed kan forarbejde jernet og smede hestesko fra bunden.


Vores mål og visioner

Vi arbejder for at opnå en så høj kvalitet i det faglige arbejde og konkurrencedygtig/tidsvarende beslag af hestesko som muligt, samt på at skabe et godt arbejdsmiljø.

Dette kræver bl.a at vi konstant har fokus på efter- og videreuddannelse af vores personale samt på ændringer og udvikling på markedet, så firmaet til enhver tid kan tilbyde jer kunder markedets bedste tænklige beslag af hestesko og håndværk iøvrigt.

Så nu må vi på kursus, men ring bare alligevel vi skal nok prøve at finde tid til din hest også :-)